An agreement

[Lorenzo Roné]

Dette emne er lavet til @rolo
Sted: Somerset, Devon, Rolos hus 
tid: 18:15 

Det var nettop blevet Januar, og den travle julemåned var igen slut, det eneste folk havde travlt med, var alle de gaver der skulle byttes. Gaderne var travle, inde midt i London hvor der boede både muggler og magiker side om side, dog uden at mugglerne fatte mistanke, på nær når nogle troldmænd forlod den magiske del af London og dukke op i den ikke magiske del, iført lange kapper og spidse hatte. Det var ikke ligefrem den måde, man holdt sig skjult på og skabte blot forundring og fingerpegning. Lorenzo var lettet over at julen igen var slut, alt det kærlighed gav han kvalme, og han var glad for han ikke længere var tvunget til at fejre jul. Det var efterhånden et år siden at, han sidste havde fejret jul, men nu hvor han var skilt fra sin eks kone, behøvede han ikke det pjat mere og han havde tilbragt, sin juleferie i Frankrig i det hus han ejede i sin fødsels by. Det havde været rart at tilbringe sin ferie væk, fra alle andre mennesker, og kun i selskab med hans hund Kingo og hippogriffen Storm, han havde fået læst en masse nye bøger. Samt fundet et par ting, hans forskere skulle undersøge, og ordnet de mange papirer så alt igen var klart, til han snart skulle vænne tilbage til Det Magiske Forskningscenter, hvor han var leder. Den sidste fridag, var han nu på vej imod England igen, til en byen Devon hvor han havde en aftale med en ung tryllestavs mager som han havde hørt meget godt om. Og hans stav trængte til at blive udskiftet, men han ville have en af ordenlig kvalitet og, selv havde en mening om hvordan den skulle se ud, han havde hørt masser af gode ting om hende. En af hans serkrætre havde fundet hendes adresse, og han havde meldt sin ankomst ved at sende en ugle afsted, om morgenene for at advare hende om at han ville dukke op. Det havde taget ham noget tid at nå dertil, især fordi hans hvide schæfer Kingo skulle med ham, da de efter dette møde skulle tilbage til London. Lorenzo havde iført sig jakkesæt af meget fornem kvalitet, derudover havde han en brun kuffert der kunne holdes i hånden, og indholde langt mere en hvad den så ud til at kunne. Kingo gik løst ved hans side, da han fulgte vejen op imod hendes store hus, med let logrerene hale og hoved højt hævet, imens den fulgte efter ham fuldkommen lydigt. Lorenzo var spændt på at møde hende, selvom hans kølige ansigts udtryk ikke viste spor, men han var heller ikke typen der viste sine ægte følelser men satte falske op, som så ægte ud. Hans ryg var rank og de mørkeblå øjne var rettet imod døren, som han nærmede sig og endte med at stille sig foran den. Kingo satte sig ved hans højre side, og så bankede Lorenzo på døren, med korte kraftfulde slag, før han lod hånden hvile ned langs siden. Utålmodigt ventede han nu blot på, at hun ville åbne døren så han kunne komme indenfor. Som altid sad hans tøj pænt, håret var sat tilbage og hans skægstubbe var velplejet og han duftede af en mandig parfume, var der noget han gik op i så var det hygiejne. 

[Deleted]

Der gik ikke mere end et splitsekund, før den unge magiker reagerede, da der ble banket på. Hun løftede automatisk hovedet for at rette blikke hen mod hoveddøren og et undrende udtryk dansede hen over hendes ansigt. Hvem kunne det være? På denne tid? Og så i det vejr. For ikke at tale om, hvor langt væk fra alt, hun boede. Der lå jo ikke andet end eng og naturpark så langt øjet rakte. Med mindre man selvfølgelig så i den rette retning. For der ville man nok kunne se den stor flod - Exe - i horisonten. Men ligemeget hvor meget hun så tænkte over, hvem det kunne være, kunne hun ikke komme udenom det faktum, at der var nogen. En eller anden stod ude foran hendes dør. Og ventede sikker på hende. Af den grund tog det hende ikke længe, før hun kastede det varme tæppe af og svang benene udover sofaens kant for så at komme op at stå. Hun gik roligt igennem det der skulle forstille sig, at være hendes stue for så at stoppe op foran hoveddøren. Hånden blev lagt på håndtaget, som blev skubbet ned og døren blev derefter åbnet op, hvorpå det første hun fik øje på var hunden. Det var kun på grund af den almene indbygning af at hæve blikket en smule, at hun så fik øje på manden.
Han var uden tvivl klædt pænere på end hende. Ikke at de mørke jeans og tynde sorte langærmede ikke var pænt. Bare ikke på samme måde som et nystrøgen jakkesæt. Hun kunne egentlig ikke se grunden til det, men det var ikke hendes job at spørge ind til det.

”Godaften.” hilste hun efter et kort øjeblik med stilhed. Selvom han tydeligvis var en fremmed for hende, siden hun ikke havde set ham før, kom det sædvandlige smil nu alligevel frem. ”Kan jeg hjælpe med noget?” Hun lagde sit hoved svagt på skrå, men ventede dog ikke længe med at se ham op og ned endnu engang. Bare for at tage ham i øjenhøjde. Det var meget vel, da hun fik øje på hans kuffert, at det hele kom tilbage til hende. Den ukendte ugle, der havde bragt hende et brev. Og beskeden, der havde stået i brevet.
Det samme øjeblik, som hun blev mindet om det, så hun hurtigt tilbage mod hans ansitg. ”Ah! Du må være Lorenzo, ikke sandt? Lorenzo Roné?” Smilet havde vokset markant. Og et muntert glimt var at finde i de grønne øjne. ”Her. Kom indenfor, før du bliver sneet helt til.” tilføjede hun komisk, før hun stillede sig til siden for at gøre plads til ham. Og hans hund. Hunde havde aldrig været hendes kop te, men hver til sin smag. Så længe den ikke endte med at jagte de andre beboere i hendes hjem, havde hun det okay med at have hunden indenfor. Det ville også være synd at lade den stå ude i snestormen.
Døren blev lukket i igen, som han var kommet indenfor. Og eftersom der ikke længere kom kold luft ind udefra, lukkede den behagelige varme sig igen omkring en. Magi selvfølgelig. Også selvom hendes pejs var tændt, var det ikke, hvad der varmede huset op. Hun pustede lettet op og drejede omkring for at have fronten mod ham. ”Velkommen til. Jeg er Rolo Harminn.” Hun rakte høfligt en hånd frem mod ham og tilføjede: ”Tryllestavsmageren.” Hun kørte en hånd igennem sit hår, der var blevet sat sjusket op i en knold på toppen af hovedet. Flere små totter hår var faldet løst. ”Kan jeg byde på noget? Te? Kaffe?”

[Lorenzo Roné]

Lorenzo var ikke verdens mest tålmodige mand, det med at vente havde aldrig været hans stærke side, og det kunne også ses lige nu. Blikket flakkede let rundt på omgivelserne, han havde ikke forventet at hun boede så pænt, han havde mere forstillet sig et lille rækkehus eller noget i den stil. Men her havde hun en pæn have, selvom sneen dække det meste af jorden, kunne han godt forstille sig stedet om sommeren. Han frøs enlig ikke,selvom jakkesættet ikke var så tykt, mærkede han ikke kulden, dog kunne han se Kingo skælvede svagt, hans blik blev atter draget imod døren, da lyden af fodtrin kom frem. Hans ansigt lå stadig i kølige folder, og hans blik var formelt, hele kroppen var rank og han tvang sig selv til at sende hende et let skævt smil, som så ægte ud selvom det ikke var ægte. Han var god til at sætte masker på, at lade folk tro de kunne se hans følelser, selvom de alle var falske og blot en facade for han ville ikke vise verden hans sande person. Lorenzo tog hende i øjemål, hun var ung af en tryllestavs mager, ikke et valgt han normalt ville have taget, men han ville give hende en chance og hvis hun var god, kunne han fortælle andre om hende, folk der sikkert kunne få hendes karrierer til at løfte sig, for han havde mange kontakter. Hun var faktisk ret køn, nu hvor han så nærmere på hende, ikke helt værst og hvis han havde mødt hende i byen, var han sikkert kommet hen til hende. Da hun snakkede hævede han et øjenbryn, kunne hun ikke huske aftalen ? hun måtte da have fået hans ugle, og desuden burde den stadig være her et sted. Han valgt ikke at svare, men lod hende få lidt tid til at tænke over det, og det så da også ud som om at hun kunne huske det, efter lidt tid hvor hun endelig udtalte hans navn "oui il est moi " svarede han på flydende fransk, bare for at vise hvor han kom fra, stemmen var mørk og dyb, men også rolig men med en vis form for magt. Han sendet hende endnu et smil, og nikkede kort imod hunden " og dette er Kingo" svarede han så på engelsk, Lorenzo kunne ret så mange sprog, men engelsk og fransk var hans bedste og mest fortrukne sprog, dog havde han planer om at lære latin. Han trådte indenfor da hun rykkede sig, hvor efter han let igen betragtede hende og hendes hjem "Det er mig en ære at møde dem, frøken Harminn" sagde han høfligt, og nikkede let før han bukkede kort for hende, han var opdraget til den slags og han kunne være en ren gentleman, hvis altså han ønskede det, men lige nu var han mere formel, de havde tros alt en fortegnings handel der skulle ordnes, før han ville snakke om andre ting, ikke fordi han var en synderlig snaksagelige mand. Lorenzo rystede let på hoved " de har vel ikke noget stærkere? Måske whisky eller rom?"spurgte han høfligt, da det vare meget bedre end kaffe, han rette let på håret imens han så af ventene på hende. Kingo lagde sig blot foran høvedøren, noget han altid gjorde når de besøgte fremmede folk, for Lorenzo ønskede ikke at huden skulle følge efter hele tiden.